Pasta med kødsovs og ost i ovn
Lækker pasta med kødsovs og ost på toppen, der bliver dejlig gyldent, når det hele kommer i ovnen. Kødsovsen indeholder stykker af frisk mozzarella, der smelter og giver en skøn cremet konsistens.
Ingredienser
til 4 personer- 500 g pasta penne
- olie
- 500 g hakket oksekød
- 3 løg
- 3 fed hvidløg
- 5 champignoner
- 140 g tomatpuré
- 1 tsk paprika
- 5 spsk ketchup
- 1 ds hakkede tomater
- 1 dl vand
- 1 terning oksebouillon
- 125 g mozzarella ost (frisk)
- 3 gulerødder
- 1⁄2 squash
- 1 ds majs (150 g)
- 1 håndfuld frisk basilikum (hakket)
- salt
- 100 g gratineringsost (revet)
Kog pastaen al dente efter anvisningen på pakken (den skal være blød, men stadig have bid). Hæld vandet fra, når det er færdigt, og sæt det til side.
Kom lidt olie på en pande eller i en gryde, og brun kødet ved middel varme.
Skær løget ud i strimler, pres hvidløget, og kom det op til kødet. Skyl champignonerne, skær dem i skiver, og kom dem i gryden.
Tilsæt tomatpuré, paprika, ketchup, hakkede tomater, vand og bouillon, og lad det koge op.
Skær mozzarellaen i mindre stykker, og rør den i kødsovsen.
Skræl gulerødderne, og riv dem groft sammen med squashen. Kom revne gulerødder, squash, majs og hakket basilikum i gryden. Smag til med salt.
Kom pastaen i et ovnfast fast, og hæld kødsovsen over. Drys ost på toppen, og kom fadet i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 10 minutter, eller til osten er gylden.
Servér pasta med kødsovs og ost for sig selv eller med en lækker salat eller et godt stykke hvidløgsbrød til.