Pasta med parmaskinke
Lækker pastaret med parmaskinke, cremet tomatsauce med fløde og finthakket rucola. Retten er super nem at lave, og den smager bare så godt.
Ingredienser
til 4 personer- 250 g pasta
- 120 g parmaskinke
- olie
- 680 g pastasauce
- 1 1⁄2 dl fløde
- salt
- peber
- 1 pk rucola (l00 g)
Fremgangsmåde
Kog pastaen efter pakkens anvisning, men gerne så den ikke er helt færdig, da den skal koge videre i pastasaucen.
Riv parmaskinken i små stykker, og steg dem kort i lidt olie i en gryde. Kom pastasauce og fløde i gryden med parmaskinken, og lad det koge op. Smag til med salt og peber.
Skyl rucolaen, hak den fint, og stil den side. Hæld vandet fra pastaen, og kom den op i tomatsaucen. Lad det simre i et par minutter. Rør til sidst rucolaen i, og servér straks.
Tag også et kig på denne lækre one pot pasta med spidskål og parmaskinke.
Næringsindhold for pastaretten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 536 kcal | 2142 kcal |
Kulhydrat | 62 g | 248 g |
Protein | 19 g | 76 g |
Fedt | 23 g | 90 g |
Hvad kan man bruge i stedet for rucola?
Er man ikke så vild med rucola, kan man i stedet bruge spinat.