Pastasalat med kylling, bacon og karrydressing
Lav en lækker pastasalat med kylling, bacon og karrydressing, ligesom den, der serveres på mange cafeer. Den skønne dressing binder retten sammen og giver en dejlig cremet salat.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g pasta penne
- 200 g bacontern
- 350 g kyllingeinderfilet
- salt
- peber
- 2 håndfulde blandet salat
- 1⁄4 agurk
- 1⁄2 rødløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 gulerod
Karrydressing
- 1 dl skyr eller creme fraiche
- 1 tsk sukker
- 2 tsk karry
- salt
- peber
Sådan laver du pastasalaten
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad det køle af.
- Steg baconen sprødt på en pande, og læg det til side på et stykke køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.
- Steg kyllingen i resten baconfedtet på panden, og krydr med salt og peber. Læg kyllingen til side, når det er gennemstegt.
- Skyl grøntsagerne. Kom salaten i en skål. Snit rødløget fint, og skær agurk og peberfrugt ud i små stykker. Skræl guleroden, og riv den på et rivejern. Bland alle grøntsagerne sammen i skålen med salaten.
- Bland skyr (eller creme fraiche) sammen med sukker, karry, salt og peber. Smag til med mere karry, hvis den ikke er stærk nok.
- Skær kyllingestykkerne ud i mindre stykker, og kom pasta, kylling og halvdelen af baconen i en skål. Hæld karrydressingen ud over, og vend det hele godt sammen.
- Fordel salaten på tallerkenerne, og kom pastablandingen ovenpå. Top til sidst med resten af baconen, og servér.
Se også:
Lækker pastasalat med kylling, bacon og avocadodressing
Næringsindhold for pastasalat med karrydressing
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 846 kcal | 1692 kcal |
Kulhydrat | 68 g | 136 g |
Protein | 70 g | 140 g |
Fedt | 32 g | 64 g |