Pastasalat med creme fraiche og grøntsager
Nem og virkelig lækker pastasalat med en skøn creme fraiche dressing og masser af grøntsager, der både gør den cremet, sprød og pakket med smag. Hvis den bliver lavet med quick makaroni, er den tilmed hurtig at bikse sammen.
Ingredienser
til 4 personer- 250 g pasta (jeg brugte quick makaroni, da det er hurtigst)
- 1⁄2 agurk
- 2 peberfrugter
- 1⁄2 bdt forårsløg
- 300 g cherrytomater
- 2 avocadoer
- 200 g creme fraiche
- 125 g salsa
- saft af 1⁄2 limefrugt
- 2 tsk paprika
- evt. 150 g kidneybønner (kan sagtens undlades, hvis man ikke er til bønner)
- ca. 165 g majs (fra dåse eller optøet fra frost)
Fremgangsmåde
Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad den køle helt af.
Skyl alle grøntsagerne. Skær agurken igennem på langs. Fjern de våde kerner i midten, og skær den i tern.
Fjern de hvide hinder og kernerne fra peberfrugterne, og skær også disse i tern.
Snit forårsløg fint, og skær cherrytomater i mindre stykker.
Fjern sten og skræl fra avocadoen, og skær den i tern. Dryp avocadoternene med lidt limesaft, så de ikke bliver brune.
Vend pastaen med creme fraiche, salsa, limesaft og paprika. Bland alle grøntsagerne sammen med pastaen.
Hæld væde fra kidneybønner og majs, og vend dem i pastasalaten til slut - så er den klar til servering.
Se også:
Den græske pastasalat (den er vildt god og virkelig nem)
Næringsindhold for pastasalaten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 558 kcal | 2233 kcal |
Kulhydrat | 72 g | 289 g |
Protein | 16 g | 63 g |
Fedt | 20 g | 80 g |
*Næringsberegningen er inkl. kidneybønner.