Fyldte peberfrugter med svinekød
Lækre fyldte peberfrugter med både hakket svinekød, ris, gulerødder, hvidløg og sojasauce, der tilsammen giver en dejlig smag. Peberfrugterne toppes med friske forårsløg og ristede sesamfrø, der lige sætter prikken over i’et.
Ingredienser
til 4 personer- 1 1⁄2 dl ris
- 400 g hakket svinekød
- olie
- 2 gulerødder
- 1 fed hvidløg
- 1 bdt forårsløg
- 1⁄2 dl sojasauce
- peber
- 6 peberfrugter
- 10 g sesamfrø (til at drysse på toppen)
Sådan laver du de fyldte peberfrugter
- Kog risene efter pakkens anvisning.
- Svits kødet i en gryde med lidt olie.
- Skræl gulerødderne, og riv dem på et rivejern. Pres hvidløg, og snit forårsløg.
- Kom gulerødder, hvidløg og 2/3 af forårsløgene ned i gryden til svinekødet, og lad det svitse med i 2-3 minutter.
- Tilsæt sojasauce, peber og ris, og bland det hele godt sammen.
- Skær toppen af peberfrugterne, og fjern kernerne.
- Kom svinekødsfyldet i, og bag de fyldte peberfrugter i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
- Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande. Brug de ristede sesamfrø og den sidste tredjedel af de snittede forårsløg til at pynte de færdigbagte peberfrugter med.
Næringsindhold for farseret peberfrugt med svinekød
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 377 kcal | 1508 kcal |
Kulhydrat | 39 g | 157 g |
Protein | 27 g | 107 g |
Fedt | 11 g | 44 g |
- Publiceret d.
- 17.08.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Peberfrugt ›
- Fyldte peberfrugter