Juice med persille
Flot grøn juice med persille, æble og et strejf af citron. Fuld af C-vitaminer, A-vitaminer og jern.
Ingredienser
til 6 personer- ca. 300 g persille
- 1⁄2 citron
- 6 æbler
- evt. 1 gulerod (det hjælper til at presse æblerne bedre igennem maskinen)
Skyl alle ingredienserne grundigt.
Hak persillen groft. Skær citron, æbler og gulerod i mindre stykker. Fjern eventuelle kerner fra citronen og undgå æblernes kernehus.
Kom skiftevis persille, citron, æble og gulerod i juicepresseren - lidt ad gangen.
Si juicen igennem en sigte, og servér den evt. med isterninger.