Pitabrød med æg
Disse pitabrød med æg er super hurtige at bikse sammen, og kombinationen af de kogte æg, sprøde grøntsager og cremede dressing er bare for lækker. Lav evt. lidt ekstra, så der også er til madpakken dagen efter.
Ingredienser
til 2 personer- 4 æg
- 1 peberfrugt
- 2 tomater
- 2 hjertesalater
- 1⁄2 bdt forårsløg
- 200 g creme fraiche
- salt
- peber
- 4 pitabrød (færdigkøbte eller disse lækre hjemmebagte)
Fremgangsmåde
Kog æggene 9-10 minutter, til de er hårdkogte. Lad dem køle af.
Skyl peberfrugt, og fjern kerner og hvide hinder. Skær peberfrugt i små tern. Skyl tomater, og skær dem i skiver. Fjern stokken fra hjertesalat, og snit det groft.
Skyl forårsløg, og hak det fint. Rør det sammen med creme fraiche, og smag dressingen til med salt og peber. Jeg kan også anbefale denne dressing til pitabrød, hvis du vil have mere at vælge imellem.
Varm pitabrødene efter anvisningen på pakken. Pil imens de hårdkogte æg, og skær dem i skiver.
Skær en lille lomme i pitabrødene, og fyld dem med æg, grøntsager og creme fraiche dressing. Så er der serveret!
Se flere gode idéer til pitabrøds-fyld her
Er der rester af grøntsagerne?
Hvis der er grøntsager tilovers, efter du har lavet retten, kan du bruge dem i en af disse opskrifter:
- Butterdejstærte med oksekød
- Stor madpandekage i ovn
- Lækre salat-wraps med kylling/bacon
- Grøntsagsfad med bacon (rødløg kan fint erstattes med forårsløg i opskriften)
Du kan også taste de overskydende grøntsager ind i søgefunktionen her og få flere forslag til opskrifter.
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 857 kcal | 1713 kcal |
Kulhydrat | 101 g | 202 g |
Protein | 33 g | 66 g |
Fedt | 34 g | 68 g |
Næringsberegningen omfatter både pitabrødene og fyldet.