Porretærte med kylling
Tærte er lækker hverdagsmad, og denne skønne porretærte med kylling er ingen undtagelse. Den er utroligt velsmagende og super nem at lave.
Ingredienser
til 1 stk- 3 porrer
- 260 g kyllingefilet
- salt
- peber
- lidt olie
- 1 tærtedej
- 6 æg (små)
- 100 g creme fraiche
- 1⁄2 tsk salt
- peber
- 1⁄2 bdt persille
Skær bunden og den helt grønne top af porrerne, og rens dem grundigt. Skær dem i tynde ringe, og sæt dem til side.
Skær kyllingen ud i mundrette stykker, og krydr stykkerne med salt og peber. Brun dem af i lidt olie på en pande ved middel varme.
Tilsæt porrerne, og lad dem svitse med et par minutter, så de bliver lidt bløde i det. Tag panden af varmen, og lad fyldet køle lidt af.
Forvarm ovnen til 200 grader. Tryk tærtedejen ud i en smurt tærteform, og prik bunden med en gaffel. Forbag bunden i 10 minutter.
Pisk æg og creme fraiche sammen med salt og peber, og tilsæt det afkølede kyllinge-porrefyld. Hak persille, og rør det i. Hæld fyldet i tærteformen, og bag porretærten i ca. 30 minutter.