Proteinpandekager med banan og kokos
Lette proteinpandekager med banan og kokos, der giver en dejlig smag og sammen med æg og havregryn sørger for et højt proteinindhold.
Ingredienser
til 2 personer- 2 bananer
- 4 æg
- 50 g kokosmel
- 50 g havregryn
- evt. 1 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
- olie til stegning
Skræl bananerne og mos dem med en gaffel. Rør æg, kokos, havregryn og evt. vaniljepulver eller vaniljesukker i.
Steg proteinpandekagerne i olie på en pande ved middel-høj varme. Dejen er forholdsvis tyk, så den flyder ikke så meget ud af sig selv på panden, men du kan evt. bruge en palet til at brede den lidt ud, hvis du ønsker tyndere pandekager.