Pulled pork af nakkefilet i stegeso
Virkelig lækker pulled pork lavet i stegeso, så kødet holder sig fantastisk saftigt.
Ingredienser
til 8 personer- 1 nakkefilet à ca. 2,5 kg
- 1 æble (stort)
- 2 rødløg
Rub
- 4 spsk paprika
- 1 spsk sennepspulver
- 1 tsk salt
- 4 spsk brun farin
- 1 spsk peber
- 1 spsk cayennepeber
BBQ sauce
- 2 dl ketchup
- 1 dl æbleeddike
- 2 spsk brun farin
- 2 spsk paprika
- 1 tsk sennepspulver
- salt
- peber
Sådan laver du pulled pork i stegeso
Bland ingredienserne til rub'en/krydderiblandingen sammen. Grid rub'en godt ind i nakkefileten. Lad det evt. trække nogle timer eller natten over i køleskabet (dette kan dog sagtens udelades - jeg synes ikke det gør den store forskel).
Fyld stegesoen med vand (både overdel og underdel) og lad det stå et kvarters tid. Hæld derefter vandet ud. Det er for at sikre at stegesoen ikke springer, når den kommer i ovnen.
BBQ sauce og fyld
Bland ingredienserne til BBQ saucen sammen. Hæld den i bunden af stegesoen (altså kun i underdelen). Skær æblet i store både og rødløgene i halve. Fordel dem i bunden af stegesoen, så nakkefileten kan ligge ovenpå uden at røre saucen for meget.
Læg kødet i, kom låget på og sæt det i ovnen på ved 120 grader i 9 timer.
Lad kødet hvile og træk det fra hinanden
Tag stegesoen ud af ovnen og lad den trække med låg på i en halv times tid inden kødet tages op og trækkes fra hinanden med to gafler.
Hæld evt. noget af BBQ saucen overkødet, så det bliver endnu mere saftigt.
Servér f.eks. i pulled pork burger med coleslaw, i quesadillas eller hvad du har lyst til.