Ragu - ægte italiensk bolognese
Ægte italiensk ragu med smeltende mørt oksekød og en helt fantastisk sovs.
Kødet bliver så mørt, at det falder fra hinanden.
Ingredienser
til 6 personer- 150 g bacontern
- 1000 g oksekød (f.eks. bov, klump eller lignende udskæring)
- 2 løg (store)
- 3 gulerødder
- 2 stilke bladselleri
- 4 fed hvidløg
- evt. 1 spsk olie
- 100 g tomatpuré
- 3 dl rødvin
- 500 g tomatpassata eller hakkede tomater
- 3 dl vand
- 1 oksebouillonterning
- evt. 2 dl sødmælk (hvorfor skal der sødmælk i?)
- salt
- peber
Serveringsforslag
- pasta (gerne pappardelle hvis det skal være helt klassisk)
- parmesanost
Sådan laver du den lækreste ragu bolognese
- Steg baconternene sprøde i en gryde. Skær oksekødet ud i store tern, og krydr dem med salt og peber.
- Tag baconen op af gryden, og brun oksekødet af i det baconfedt, der er tilbage i panden. Tag kødet op, når det er brunet godt af på alle sider.
- Pil løg, skræl gulerødder, og skyl bladselleri. Hak alle grøntsagerne fint.
- Steg grøntsagerne i 5 minutter i det resterende fedt i gryden. Tilsæt olie, hvis der ikke er nok fedtstof tilbage i gryden. Pil hvidløg, og pres dem i retten.
- Tilsæt koncentreret tomatpuré og rødvin. Lad det koge, til rødvinen er kogt ind til det halve.
- Hæld tomatpassata (eller hakkede tomater) og vand på, og smuldr oksebouillonterningen i. Kom kød og bacon tilbage i gryden.
- Læg låget på gryden, og lad raguen simre i ca. 2 1⁄2 - 3 timer ved svag varme, til kødet er helt mørt og nemt falder fra hinanden. Du kan også stege bolognesen færdig i ovnen ved 150 grader - det kræver dog, at du benytter en gryde, der kan klare at komme i ovnen (f.eks. en støbejernsgryde).
- Smag raguen til med salt og peber, og servér den med pasta og lidt friskrevet parmesan til. Skal det være helt autentisk, kan du servere kødsovsen med hjemmelavet pappardelle til - brug f.eks. denne opskrift på pastadej.
Servér f.eks. med:
Salat der passer perfekt til pastaretterFoccacia brød i bradepande
Ofte stillede spørgsmål til opskriften
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:
Hvorfor skal der sødmælk i?
Det virker måske lidt underligt at komme sødmælk i, men det er dog meget traditionelt at komme i en klassisk ragu bolognese. Sødmælken har flere forskellige funktioner i sovsen - smagsmæssigt er det med til at afrunde sovsen og bringe alle smagene sammen, og konsistensmæssigt giver det både sovsen en mere cremet konsistens, og det er med til at mørne kødet.
Kan raguen laves dagen i forvejen?
Ja, det kan den, og det er faktisk en rigtig god idé at lave bolognesen dagen før, for så udvikler smagen sig endnu mere.
Kan man fryse det?
Ja, du kan sagtens fryse retten ned.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det italienske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Simretid: - 3 timer
Samlet tidsforbrug: - 3 timer og 30 min.
Næringsindhold for italiensk ragu
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 126 kcal | 524 kcal | 3145 kcal |
Kulhydrat | 4 g | 17 g | 100 g |
Protein | 10 g | 41 g | 245 g |
Fedt | 7 g | 28 g | 167 g |
Næringsberegningen er inklusiv sødmælk. Det var ikke nødvendigt med olie da jeg lavede raguen, så det er ikke med i beregningen.
Næringsindholdet dækker kun selve raguen - ikke pasta eller parmesan.