Rejecocktail med grapefrugt
Rejecocktailen er en festlig forret, som især har været populær i Danmark siden 1980'erne. Den findes i utallige varianter og fordelen ved denne er, at den syrlige og let bitre grapefrugt giver et godt modspil til de milde rejer og den sødlige, cremede dressing. Flot, farverig ret, som med garanti ikke slår fejl.
Ingredienser
til 8 personer- 400 g rejer i lage (drænet vægt)
- 2 skalotteløg
- 1 bdt dild
- 75 g blandet salat
- 3 grapefrugter
- 150 g ærter
Dressing
- 4 dl græsk yoghurt eller creme fraiche
- 3 spsk ketchup
- 1 spsk paprika
- 1 tsk sukker
- salt
- peber
Pres rejerne fri for lage og kom dem i en skål.
Hak skalotteløgene fint og kom dem i skålen sammen med hakket dild og salat.
Skær skrællen af grapefrugterne og skær små både/fileter af frugtkødet ud mellem hinderne. Skær bådene i mindre stykker. Kom dem i skålen sammen med ærterne.
Hvis der er lidt overskydende frugtkød på de afskårne skræller, så pres saften ned i skålen.
Bland forsigtigt rejecocktailen sammen. Lad den evt. trække et par timer i køleskabet inden servering.
Lav dressingen ved at blande græsk yoghurt, ketchup, paprika og sukker. Smag til med salt og peber.
Servér rejecocktailen og dressingen i cocktailglas eller anret vha. madringe på en tallerken.
- Publiceret d.
- 02.01.13.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Fiskeopskrifter ›
- Skaldyr ›
- Rejer ›
- Rejecocktail