Rocky Road med lakrids
Skønne Rocky Roads med lakrids, som kombinerer noget blødt med noget sprødt. De smager vanvittig godt og er ovenikøbet vildt nemme at lave. Så er der altså hurtigt lækkert hjemmelavet slik på bordet.
Ingredienser
til 1 portion- 100 g mandler
- 150 g lakrids (blød)
- 100 g skumfiduser (evt. miniskumfiduser)
- 300 g mørk chokolade (70 %)
Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Lad dem køle af.
Klip eller skær lakrids ud i små stykker efter behag. Klip eller skær også skumfiduser, hvis du ikke bruger miniskumfiduser.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Bland mandler, lakrids, skumfiduser og chokolade godt sammen i en skål. Læg bagepapir i en firkantet form – min var 22 x 22 cm.
Lad massen størkne på køl. Det tager ca. en times tid. Skær den ud i små firkanter med en skarp kniv, og servér dem eller opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.