Rugbrødschips af øllebrød
De her rugbrødschips er lavet af øllebrød, som gør det muligt at få ekstra tynde og sprøde chips. Du kan både bruge rester af et helt rugbrød eller rugbrød i skiver til denne opskrift, og der er uendelige muligheder for at krydre dem lige efter din egen smag.
Ingredienser
til 1 portion- 250 g rugbrød
- 2 1⁄2 dl vand
- 3 spsk olie
- 1⁄2 tsk salt
Smuldr rugbrødet ned i en gryde. Hæld vand, olie og salt over, og kog blandingen i 5-10 minutter, til du har en tyk grød. Smør grøden tyndt ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i ca. 1 time ved 150 grader, til det er helt sprødt, lad det køle helt af og knæk det derefter i mindre stykker.
Rugbrødschipsene opbevares bedst i en lufttæt beholder, så de forbliver dejligt sprøde.
Tip:
Hvis du vil give rugbrødschipsene ekstra smag, kan du evt. tilsætte lidt krydderi. Du kan f.eks. drysse barbecuekrydderi på toppen, erstatte salt med hvidløgssalt eller gøre noget helt tredje.