Salat med grønkål, granatæble og mandler
Den mørke grønkål og de friske røde granatæblekerner gør denne salat til en fryd for øjet. De sprøde stykker af ristede mandler og den lækre dijondressing fuldender den fyldige salat.
Ingredienser
til3 personer
3 personer
6 personer
9 personer
12 personer
15 personer
18 personer
21 personer
24 personer
27 personer
30 personer
- 50 g mandler
- 300 g grønkål
- 1⁄2 løg eller rødløg
- 1 granatæble
Dressing
- 2 spsk dijonsennep
- 2 spsk honning
- 2 spsk citronsaft
- 1⁄2 dl rapsolie
- salt
- peber
Hak mandlerne groft, og rist dem gyldne på en varm pande. Hak grønkål og snit løget fint. Halver granatæblet og pil kernerne ud.
Bland alle ingredienserne i en skål.
Dressing:
Rør dijonsennep og honning sammen. Tilsæt herefter olie lidt ad gangen, og rør godt undervejs. Tilsæt citron, og smag til med salt og peber.
Server dressingen ved siden af salaten.