Salat med perlebyg og granatæble
Ingredienser som søde kerner fra granatæble, sprøde græskarkerner og frisk hjertesalat er alle med til at løfte denne salat med perlebyg og gøre den frisk og fyldt med smag.
Ingredienser
til 6 personer- 50 g græskarkerner
- 250 g perlebyg
- 2 granatæbler
- 200 g vindruer
- 2 hoveder hjertesalat
Rist græskarkerner på en pande, til de begynder at poppe (som popcorn) og få farve.
Kog perlebyggen efter pakkens anvisning, og skyl dem efterfølgende i koldt vand.
Pil granatæblekernerne ud, halvér vindruerne, og snit salaten fint.
Bland perlebyg, granatæble, vindruer og hjertesalat.
Drys græskarkernerne over salaten ved servering.