Salat til culottesteg og kalveculotte
Virkelig lækker salat, der er helt perfekt tilbehør til en god culottesteg, hvad enten det er kalveculotte eller okseculotte, der er på menuen. Den består nemlig af en dejlig blanding af grøn salat og sprøde mandler samt søde vindruer og æbler, der gør salaten ekstra frisk.
Ingredienser
til 4 personer- 150 g grønne bønner eller asparges
- lidt salt
- 100 g mandler
- 70 g blandet grøn salat
- 1 rødløg (lille)
- 200 g vindruer (stenfrie)
- 1 æble
Nip enderne af de grønne bønner, og kog dem i letsaltet vand i ca. 5 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra, og skyl bønnerne med koldt vand. Lad dem dryppe af.
Hvis du bruger asparges, skal du først knække den træede ende af og kassere dem. Kog dernæst aspargesene på samme måde som bønnerne, men kog dem dog kun 2 minutter.
Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft.
Skyl den grønne salat grundigt (hvis den ikke er skyllet i forvejen), og dup den tør.
Pil rødløg, halvér det, og skær det i helt tynde skiver.
Skyl vindruerne, og skær dem i halve (på langs).
Skyl æblet, og fjern kernehuset. Skær æblet i både og derefter i helt tynde skiver.
Bland bønner, mandler, grøn salat, rødløg, vindruer og æble sammen - så er salaten klar.
Servér f.eks. med denne nemme salatdressing.
Passer den kun til kalveculotte og okseculotte?
Nej, den kan også sagtens serveres til svineculotte eller en cuvettesteg, f.eks. denne lækre kalvecuvette. Skal du derimod have lammeculotte, passer denne salat dog bedre til.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Næringsindhold for salaten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 223 kcal | 894 kcal |
Kulhydrat | 17 g | 68 g |
Protein | 7 g | 28 g |
Fedt | 13 g | 52 g |