Salat med varmrøget laks
Brug varmrøget laks på en ny, suveræn måde: Brug stykker af den fænomenale fangst i en sund salat og lad den lyserøde nuance blende billedskønt ind i de grønne omgivelser. Salaten kan sagtens spises som en ret i sig selv.
Ingredienser
til 2 personer- 5 forårsløg
- 75 g bredbladet persille
- 2 grapefrugter
- 2 avocadoer
- 250 g varmrøget laks
Tilbehør
- brød
Skyl forårsløgene og snit dem på skrå. Skyl persillen og hak den groft.
Skær skræl og hinder af grapefrugterne og skær små "fileter" af frugtkødet ud mellem hinderne.
Flæk avocadoerne på langs og tag det grønne frugtkød ud med en ske. Skær det i tern.
Fjern skindet fra den varmrøgede laks og skrab fedtlaget, der hvor skindet sad, væk med en kniv. Fjern eventuelle ben fra laksen og bræk den i mundrette stykker.
Bland salaten sammen i en skål og servér med godt brød og en dressing der passer til.