Salat med granatæble og æble
Dejlig salat med sødme fra granatæble og æble samt frisk agurk, grøn persille og rødløg, som giver lidt kant.
Ingredienser
til 2 personer- 1⁄2 rødløg
- 2 bdt persille
- 1⁄3 agurk
- 1⁄2 granatæble
- 1 æble
Hak rødløget fint. Skyl persillen og hak den. Skyl agurken og skær den i fine tern.
Bank på granatæblet med en grydeske eller lignende, inden det skæres over - det løsner kernerne. Skær granatæblet over og pil kernerne ud.
Skyl æblet og skær det i tynde både.
Bland salaten sammen i en skål og servér.