Sangria – original opskrift
Sangria er en ægte spansk klassiker. I denne originale opskrift kombineres rødvin med appelsinsaft, Grand Marnier og danskvand. Sangria kan med fordel nydes som velkomstdrink eller forfriskning på en varm sommerdag.
Ingredienser
til 1 kande- 1⁄2 l rødvin
- 1⁄2 dl Grand Marnier
- 1⁄2 dl ahornsirup
- saft af 1 appelsin
- 1 økologisk appelsin (til fyld)
- 1 æble
- 3 1⁄2 dl danskvand
- 20 isterninger
Sådan laver du den originale sangria
Kom rødvin, Grand Marnier, ahornsirup og appelsinsaft op i en skål eller kande. Skær den økologiske appelsin og æblet i skiver, og kom dem ned i blandingen.
Sæt det hele på køl, og lad det stå der i ca. 3 timer.
Fyld danskvand og isterninger i, og rør lidt rundt. Servér straks.
Jeg kan også anbefale dem her:
Astronaut drinkStrawberry Daiquiri