Smoothie med avocado
Banan og avocado gør smoothien dejligt cremet, hvilket blot understreges af yoghurten, som også giver et touch af vanilje. Æblerne tilfører både yderligere sødme, men også en smule syrlighed, komplementeret af den let bitre selleri.
Ingredienser
til 4 glas- 2 bananer
- 2 avocadoer
- 2 røde æbler
- 2 stave bladselleri
- 3 dl vaniljeyoghurt
Skræl bananerne og bræk dem i mindre stykker. Avocadoerne deles i to og stenene fjernes. Frugtkødet tages ud og kommes i blender, foodprocessor eller lign., sammen med bananerne.
Bladselleri renses og evt. tråde fjernes. Skær den i mindre stykker og kom dem i blenderen. Æblerne udkernes og de skæres i mindre bidder, inden de også kommes i blenderen. Blend på rimelig høj hastighed. Når alt er blandet sammen, hældes vaniljeyoghurten i og det blendes igen.
Blandingen hældes i glas. Pynt evt. med citronmelisse.