Smoothie med grønkål
Skøn grønkålssmoothie - ja, du læste rigtigt - en super sund og dejlig smoothie med grønkål, appelsin og skyr, der er fyldt med vitaminer, fibre og proteiner. Den kan både nydes til morgenmad eller som et nemt mellemmåltid.
Ingredienser
til1 person
1 person
2 personer
3 personer
4 personer
5 personer
6 personer
7 personer
8 personer
9 personer
10 personer
12 personer
14 personer
16 personer
- 80 g grønkål
- 2 appelsiner
- 50 g skyr
- 4 kviste mynte
- saft af 1⁄2 citron
- evt. isterninger til servering
- evt. 1⁄2 tsk spirulinapulver (hvis det skal være ekstra sundt, men det kan sagtens udelades)
Pluk grønkålsbladene fra stokken, og skyl dem grundigt.
Skær skrællen af appelsinerne, og sørg for at få hele den hvide hinde med også. Skær fileter af appelsinen, og kom dem op i et blenderglas eller en blender sammen med grønkålen.
Tilsæt skyr (evt. med vaniljesmag) og mynteblade samt citronsaft (og evt. spirulinapulver).
Blend det til en helt glat og cremet smoothie, og servér evt. med et par isterninger, så den holder sig helt kold og frisk.