Sovs til bøf
Nok verdens bedste sovs til en god bøf, som endda kan laves i 2 nemme varianter - enten som en klassisk brun sovs eller som en super lækker favoritsovs.
Ingredienser
til 3 personerValgmulighed 1: Brun sovs
- 3 dl vand
- 1 oksebouillonterning
- 1 dl fløde
- 2 spsk majsstivelse (maizena)
- ekstra 2 spsk vand til at opløse maizenaen i
- salt
- peber
Valgmulighed 2: Favoritsovs
- 1 spsk tomatpuré
- 1⁄2 spsk paprika
- 1 tsk dijonsennep
- 1 spsk barbecuesauce
- 1 spsk ketchup (kan godt undlades, men det er med til at give den helt rigtige smag af favoritsovs)
- 3 dl vand eller afkog fra panden du har stegt bøfferne på
- 1 oksebouillonterning
- 1 dl fløde
- 2 spsk majsstivelse (maizena)
- ekstra 2 spsk vand til at opløse maizenaen i
Valgmulighed 1: Brun sovs til bøf
Kom vandet på den pande, du har stegt bøfferne på, og kog panden af. Opløs bouillonterningen heri. Tilsæt fløde, og lad sovsen simre i 10 minutter.
Opløs maizenaen i vandet, og pisk det i sovsen. Lad sovsen simre yderligere 5 minutter, til sovsen er tyknet.
Tilsæt kulør, til du har den brune farve, du ønsker. Smag den brune sovs til med salt og peber.
Tip: Efter du har kogt panden af, kan du sigte væsken, så du undgår at få evt. stegesnask fra bøfferne med i sovsen.
Valgmulighed 2: Favoritsovs
Kom tomatpuré, paprika, dijonsennep, barbecuesovs og ketchup op i en gryde. Tilsæt halvdelen af vandet (eller afkog fra panden), og pisk det godt sammen. Tilsæt resten af vandet, og bring det i kog.
Tilsæt oksebouillonterningen, og rør, så den opløses. Skru ned, så sovsen simrer, og tilsæt fløde.
Rør maizenaen ud i vandet, og pisk det i sovsen.
Lad sovsen simre i 10 minutter, og smag den til med salt og peber.
Se også:
Verdens bedste sauce med rødvin til oksemørbrad og andet oksekød
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Samlet tidsforbrug:
Passer godt til: Ribeye, entrecote, engelsk bøf, tykstegsbøf, oksekød i det hele taget.
Næringsindhold for den brune sovs
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 154 kcal | 462 kcal |
Kulhydrat | 6 g | 18 g |
Protein | 1 g | 3 g |
Fedt | 14 g | 42 g |
Næringsindhold for favoritsovsen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 180 kcal | 541 kcal |
Kulhydrat | 11 g | 32 g |
Protein | 2 g | 5 g |
Fedt | 14 g | 43 g |
- Publiceret d.
- 20.12.21.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Bøf opskrifter ›
- Tilbehør til bøf