Søde spinatpandekager med havregryn
Super sunde spinatpandekager, hvor dadler og kardemomme giver en dejlig sød smag. En nem måde at få sneget lidt ekstra grønt ind i kosten.
Ingredienser
til 5 stk- 50 g spinat (skyllet)
- 1 dl havregryn
- 1 æg
- 1⁄2 dl mælk
- 5 friske dadler
- 1⁄4 tsk kardemomme
- 1⁄2 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- lidt smør eller kokosolie til stegning
Kom spinat, havregryn, æg og mælk op i en blender eller et blenderglas, hvis du bruger en stavblender.
Fjern stenen fra dadlerne, og tilsæt dem til blenderglasset sammen med kardemomme, bagepulver og salt. Blend det hele grundigt.
Steg pandekagerne i lidt smør eller kokosolie, og servér med f.eks. frisk frugt, skyr, yoghurt eller hakkede mandler.