Stegt spidskål med bacon
Sprødstegt bacon i selskab med spidskål, der steges i baconfedtet, så det får ekstra meget smag.
Ingredienser
til 4 personer- 8 skiver bacon
- evt. lidt olie til stegning
- 1 hoved spidskål
- peber
Stegt baconen sprød i lidt olie på panden. Læg den derefter på en tallerken med køkkenrulle eller andet fedtsugende papir.
Fjern de yderste blade fra spidskålshovedet og skær det derefter i kvarte. Steg stykkerne i baconfedtet på panden ved lav-middel varme. Vend stykkerne undervejs, så de steges på alle 3 sider. De skal have ca. 3-4 minutter på hver side, og være møre, men stadig have bid.
Krydr med peber og server med den stegte bacon - den kan evt. smuldres og drysses over.
- Publiceret d.
- 26.05.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kål ›
- Spidskål ›
- Stegt spidskål