Sund tunsalat med hytteost
Super nem og lækker opskrift på sund tunsalat med hytteost, som kun tager at bikse sammen.
Ingredienser
til 4 personer- ca. 400 g tun i vand (drænet vægt)
- 450 g hytteost
- 1⁄2 rødløg
- 100 g ærter (jeg brugte friske men man kan sagtens bruge optøede)
- 50 g majs
- salt
- peber
- evt. 4 spsk fraiche 9%
Forslag til tilbehør
- avocado
- æg
- Stave af grøntsager (med tunsalaten som dip)
Sådan laver du tunsalaten
Pres tunen fri for væde. Kom den i en skål og findel den med en gaffel. Bland hytteosten i.
Hak rødløget fint og kom det i skålen sammen med ærter og majs. Tilsæt evt. fraiche, hvis du ønsker en lidt mere cremet konsistens.
Smag tunsalaten til med salt og peber og servér.
Vil du have flere sunde opskrifter?
Så kan jeg anbefale de her 12 sunde madplaner. De er fyldt med nemme og lækre opskrifter, som kan laves i en travl hverdag.
Serveringsforslag
Servér f.eks. tunsalaten i wraps, sandwich eller på ristet brød. Den kan også blandes med lidt pasta, så det bliver til en pastasalat.
Her er den serveret på ristet rugbrød med avocado og æg:
Og den kan også serveres som dip til agurke- og gulerodsstave (man kan også sagtens bruge andre grøntsager).
Kalorier i sund vs. traditionel tunsalat
Den sunde tunsalat indeholder ca. 267 kalorier pr. person. Til sammenligning indeholder en traditionel udgave med creme fraiche og mayonnaise typisk 25-40% flere kalorier, lidt afhængig af hvor meget creme fraiche og mayo, der er i. Det er især mayonnaisen, der fylder i kalorieregnskabet i en klassisk tunsalat.
Derudover mætter den fedtfattige variant også rigtig godt, fordi der er meget protein i hytteost.