Sunde morgenmadsmuffins
Det er skønt at have nogle af disse sunde morgenmadsmuffins i køleskabet eller fryseren, så der er nem morgenmad lige ved hånden. De er sprængfyldt med fibre og sundt fedt samt lidt grøntsager, så man får den bedste start på dagen.
Ingredienser
til 15 stk- 12 dadler
- 3 æg
- 1 dl mælk
- 4 dl havregryn
- 2 dl mandler
- 2 gulerødder
- 1⁄2 squash
- 1 æble
- 2 tsk kanel
- 1⁄2 tsk kardemomme
- 1 tsk bagepulver
- 1 nip salt
Sådan laver du de sunde muffins
Forvarm ovnen til 200 grader.
Fjern stenene fra dadlerne. Kom dadlerne op i en foodprocessor, blender eller minihakker, og tilsæt havregryn, mandler, æg og mælk. Blend det grundigt.
Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af rivejernet. Skyl squash og æble, og riv også dem på den grove side af rivejernet. Tilsæt det til dadelmassen sammen med kanel, kardemomme, bagepulver og salt.
Fordel dejen i muffinsforme, og bag muffinsene i ca. 25 minutter. Lad de sunde morgenmadsmuffins køle af, inden de spises.
Tip:
Jeg kan virkelig også anbefale disse lækre sunde chokolademuffins og disse dejlige bananpandekager uden mel og sukker.
Næringsindhold for morgenmadsmuffins
pr. muffin | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 137 kcal | 2049 kcal |
Kulhydrat | 14 g | 213 g |
Protein | 5 g | 73 g |
Fedt | 6 g | 91 g |
Se her hvordan vi har lavet næringsberegningen
Kan man erstatte dadler?
Dadlerne er rigtig svære at erstatte i denne opskrift, da de både er med til at give en dejlig sød smag og en svampet konsistens.
Kan man erstatte mandler?
I stedet for mandler kan man bruge ekstra havregryn.