Sunde ispinde - opskrift uden sukker
Lækker opskrift på sunde ispinde, der ikke indeholder tilsat sukker. Isene får deres dejlige sødme fra mango og appelsin samt et skønt overtræk af mørk chokolade. De er rigtig nemme at lave og kræver blot en isform.
Ingredienser
til 6 stk- 1 mango
- 2 appelsiner (eller 2 dl appelsinjuice)
- 100 g mørk chokolade
Skær skrællen af mangoen ved skære ned langs begge sider af den aflange sten i midten. Pil frugtkødet ud ved at køre hver del af mangoen ned over kanten af et glas eller skær små tern i mangoen, vend derefter vrangen ud på mangoen, og skær kødet af.
Pres appelsinerne, og kom mango og appelsinsaft op i en skål. Blend det sammen med en stavblender eller i en minihakker, og si så klumperne fra.
Hæld saften op i isforme, kom ispinde i, og lad dem fryse natten over. Smelt chokoladen, og lad det køle lidt af, så isen ikke smelter. Tag isen ud af formene, og sprøjt lidt chokolade ud over hver is, som du ønsker det.