Svinemørbrad med bacon i ovn
Mums, for en lækker svinemørbrad med baconsvøb, der tilberedes i ovnen, så det er super nemt at lave masser af dejligt tilbehør til. Kødet smøres ind i en skøn hvidløgsolie, inden det pakkes ind i baconen, så det får masser af smag og bliver mega lækkert.
Ingredienser
til 3 personer- 1 svinemørbrad
- 1 fed hvidløg
- 1 1⁄2 spsk olie
- salt
- peber
- 6 skiver bacon
Gør svinemørbraden klar
Forvarm ovnen til 200 grader.
Afpuds svinemørbraden for bimørbrad, sener og store fedtklumper.
Pil hvidløget, og pres det i olien. Krydr olien med salt og peber. Smør mørbraden godt ind i hvidløgsolien.
Pak den ind i bacon
Læg baconskiverne, så de overlapper hinanden lidt, og læg svinemørbraden ovenpå. Pak baconen omkring kødet, og læg det i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir.
Tilberedning i ovnen
Steg kødet i 20 minutter. Skru ovnen op på højeste funktion, og giv det yderligere 5-8 minutter, til baconen er sprød, og kødet er gennemstegt.
Se også:
Fyldt mørbrad med pikantost og bacon
Næringsindhold for mørbrad med bacon
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 397 kcal | 1191 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 4 g |
Protein | 41 g | 124 g |
Fedt | 25 g | 76 g |
Har du prøvet at stege bacon i ovnen?
Når du steger bacon i ovn får du et perfekt resultat uden at skulle holde øje med det hele tiden. Så kan du lave andre ting imens.