Svinemørbrad i fad med grøntsager
En skøn opskrift på svinemørbrad, der brunes på siderne og bages i ovnen i et fad fyldt med dejlige grøntsager. Jeg brugte kartofler, squash og rødløg, men du kan bruge lige de grøntsager, du har lyst til.
Ingredienser
til 3 personer- 500 g kartofler
- 1 squash
- 2 rødløg
- 2 spsk olivenolie
- salt
- peber
- 1 svinemørbrad
- 10 g smør
- 1 spsk olie
- 2 spsk dijonsennep
Start med kartofler og grøntsager
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Gør det samme med squash og rødløg. Kom grøntsagerne i en bradepande eller et ildfast fad (evt. beklædt med bagepapir), og tilsæt olivenolie, salt og peber. Bland det hele godt sammen.
Bag grøntsagsfadet i ovnen i 15 minutter.
Gør svinemørbraden klar
Afpuds svinemørbraden, og brun den på en varm stegepande i smør og olie. Smør den ind i dijonsennep, og læg den på toppen af de halvbagte grøntsager.
Sæt fadet i ovnen igen, og bag i yderligere 25 minutter.
Lad kødet hvile i 5 minutter, før du skærer det i skiver og serverer retten.
Tip:
Man kan sagtens bruge andre typer grøntsager, og retten smager ekstra godt med en god sauce til.
Den bedste svinemørbrad jeg længe har smagt.