Tacoburger
Super god tacoburger, hvor bøffen er lavet af hakket oksekød krydret med tacokrydderi og salsa for den helt rigtige smag. Du kan fylde burgeren med lige det, du har lyst til - jeg brugte bl.a. guacamole, majs og nachos, som passede rigtig godt til.
Ingredienser
til 6 personer- 3 løg (små)
- 2 pk tacokrydderi
- 2 spsk salsa (mild eller efter smag)
- 1000 g hakket oksekød
- smør til stegning
- 6 skiver cheddarost
- 6 burgerboller
Forslag til fyld
- salat (blade)
- majs
- agurk
- peberfrugt
- nachos
- creme fraiche
- guacamole (færdigkøbt eller hjemmelavet)
Hak løg fint, og kom det op i en skål med tacokrydderi, salsa og hakket oksekød. Rør det godt sammen, og lad det hvile på køkkenbordet i ca. 30 minutter.
Del farsen i seks lige store dele, og form dem til bøffer. Steg dem i lidt smør på en pande ved middelhøj varme, til de er gennemstegte. Kom en skive cheddarost på hver bøf. Rist burgerbollerne eller varm dem i ovnen. Fyld tacoburgerne med det valgte fyld, og kom en burgerbøf i hver.