Laks med teriyaki og sesam
Nem og lækker opskrift på ovnbagt laks med teriyaki sauce og sesam.
Ingredienser
til 4 personer- 4 laksefileter
- 2 dl teriyaki sauce
- 4 tsk sesamfrø
- 2 forårsløg til pynt
Dressing
- 2 dl mayonnaise (brug en god en)
- 2 tsk Sriracha (stærk chilisauce - kan købes i større supermarkeder og hos asiatiske købmænd)
- 2 spsk citronsaft
Tilbehør
- ris eller blomkålsris (se opskrift her) eller nudler
Kom laks og teriyaki i en frysepose eller et fad og lad det trække i køleskabet i minimum 1 time, men gerne længere. Vend gerne laksen undervejs, så den marineres på begge sider.
Rens forårsløgene og skær dem i skiver.
Bland mayo og sriracha sammen til en dressing - tilsæt srirachaen lidt af gangen, og smag løbende, så dressingen ikke bliver for stærk. Rør citronsaften i.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Læg laksen i ildfast fad og hæld teriyakimarinaden over. Bag i ovnen i 10 minutter. Øs gerne marinaden over fisken undervejs.
Drys sesamfrø over laksen og bag i yderligere 5 minutter.
Server med ris, blomkålsris eller nudler og dressingen, og drys med forårsløgene.