Tilbehør til tarteletter
Hvad serverer man til tarteletter? Svaret er naturligvis denne lækre salat med ærter vendt i citronsmør, der serveres på sprød hjertesalat. Og så må du endelig ikke glemme pynten til tarteletterne.
Ingredienser
til 4 personerSalat til tarteletter
- 2 hjertesalater
- 50 g smør eller olivenolie
- 200 g ærter (optøede)
- 1 bdt persille
- skal af 1⁄2 citron
- saft af 1 citron
- salt
- peber
Pynt til tarteletterne
- 1 bdt persille
- 100 g cherrytomater
Salat der passer rigtig godt til tarteletter
Skyl hjertesalaterne grundigt, tør dem, og fordel dem på bunden af et fad eller en stor tallerken.
Smelt smørret, og vend det sammen med ærterne. Du kan også bruge olivenolie i stedet for smør.
Skyl persille, hak det, og bland det i ærterne sammen med citronskal og -saft.
Smag ærterne til med salt og peber.
Hæld ærterne udover hjertesalaten, og hæld også gerne citronsmørret over.
Servér med det samme.
Pynt til tarteletterne
Skyl persille, og pluk små buketter af.
Skyl cherrytomater, og skær dem i kvarte.
Pynt tarteletterne med en buket persille og et par kvarte cherrytomater.
Mere lækkert tilbehør til tarteletter
Hvis det er de klassiske tarteletter med høns i asparges, der er på menuen, passer disse salater rigtig godt til:
Spidskålssalat med asparges og mormordressingBlomkålssalat med æble
Hvis det er tarteletter med skinke, kan jeg anbefale disse:
Spidskålssalat med ærter og persilledressingBroccolisalat med gulerødder og honningdressing
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid: