Sundt tilbehør til fiskefrikadeller
Det lækreste sunde tilbehør til fiskefrikadeller, som består af en dejlig blanding af ovnbagte grøntsager, der får et lækkert pift af citron og serveres med en rigtig god dressing til.
Ingredienser
til 2 personer- 500 g kartofler (eller blomkål hvis det skal være LCHF-venligt)
- 3 spsk olie
- 300 g gulerødder
- 1⁄2 spidskål
- salt
- peber
- 1 økologisk citron
Forslag til dressing
- 200 g fraiche 9%
- 1 1⁄2 spsk mayonnaise (kan også erstattes af mere fraiche, hvis det skal være ekstra sundt)
- 1 tsk citronsaft
- 1⁄2 bdt persille
- 1⁄2 bdt purløg
Sådan laver du det sunde tilbehør
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Skræl kartoflerne, og skær dem i både. Kom olien op i en skål, og vend kartoffelbådene heri. Tag kartoflerne op (lad olien blive i skålen), og læg dem i et ildfast fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber.
Sæt kartoflerne i ovnen, og bag dem i 10 minutter, imens du forbereder gulerødderne.
Skræl gulerødderne, og halvér dem på langs (eller skær dem i kvarte, hvis de er meget store). Vend gulerødderne i olien i skålen. Tag fadet ud af ovnen, tag gulerødderne op af olien, og læg dem i fadet eller på bagepladen. Krydr med salt og peber, og sæt dem tilbage i ovnen. Bag yderligere 10 minutter, imens du forbereder spidskålen.
Skyl spidskål, og skær den i kvarte. Pensl bådene med den resterende mængde olie, og drys med salt og peber. Skær citronen i skiver, og pensl også disse med olien.
Tag fadet ud af ovnen, og kom spidskålene i fadet. Læg citronskiverne henover spidskålen og gulerødderne. Sæt kartofler, gulerødder og spidskål tilbage i ovnen, og bag yderligere 25 minutter, til de er møre.
God dressing til fiskefrikadeller
Rør fraiche, mayonnaise og citronsaft. Hak krydderurterne fint, og rør dem i dressingen.
Smag til med salt og peber, og servér dressingen til de ovnbagte grøntsager og lækre fiskefrikadeller.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 686 kcal | 1373 kcal |
Kulhydrat | 60 g | 121 g |
Protein | 14 g | 29 g |
Fedt | 40 g | 80 g |
Næringsberegningen omfatter alt tilbehøret - altså både grønt og dressing. Se her hvordan vi har beregnet næringsindholdet.
Sådan laver du tilbehøret LCHF-venligt
Skal tilbehøret være low carb, kan du erstatte kartofler med blomkål. Beregn ca. 1 lille blomkål til 2 personer, og skær den i buketter. Vend buketterne i salt, peber og olie, og bag dem sammen med gulerødderne i opskriften. Så skal grøntsagerne samlet set kun bage i 35 minutter.
3 spændende opskrifter på fiskefrikadeller
Her får du 3 lækre opskrifter på fiskefrikadeller i spændende smagsvarianter:
Fiskefrikadeller med baconItalienske fiskefrikadellerFiskefrikadeller med laks og havregryn
- Publiceret d.
- 14.01.22.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Fiskeopskrifter ›
- Fiskefrikadeller ›
- Tilbehør til fiskefrikadeller