Tilbehør til ristaffel og karryretter
Virkelig godt tilbehør til ristaffel og kylling i karry. Så kan du drysse dine karryretter med de lækreste toppings og gøre dem ekstra luksus.
Ingredienser
til 4 personer- 1⁄2 ananas (lille)
- 4 forårsløg
- 1 peberfrugt
- 50 g peanuts
- 20 g kokosmel
- 80 g rosiner
- 100 g ærter (optøede)
- 150 g mangochutney (købt eller hjemmelavet)
- 1 banan
Vælg mellem de forskellige slags tilbehør
Du vælger selv, om du vil servere alle elementerne til din ristaffel, eller om du kun vil bruge nogle af elementerne. Hvis du vælger noget fra, skal du beregne ekstra af de øvrige ingredienser.
Fremgangsmåde
Skræl ananas, og fjern den hårde stok i midten. Skær frugtkødet i små tern.
Skyl forårsløg, og snit dem fint.
Skyl peberfrugt, og fjern kerner og hvide hinder. Skær peberfrugten i fine tern.
Hak peanuts groft.
Kom alle de forskellige slags topping op i hver deres lille skål. Skær bananen i skiver som det sidste umiddelbart inden servering, så den ikke når at brune.
Se også denne opskrift på indonesisk ristaffel
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det indonesiske køkken
Tidsforbrug:
Næringsindhold for tilbehøret
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 408 kcal | 1634 kcal |
Kulhydrat | 68 g | 271 g |
Protein | 7 g | 30 g |
Fedt | 11 g | 43 g |
Næringsberegningen omfatter alt det foreslåede tilbehør. Hvis du kun laver nogle af tingene, påvirker det naturligvis næringsindholdet.
Topping til sund ristaffel
Hvis du gerne vil gøre din ristaffel sundere og skrue ned for kalorierne i tilbehøret, kan du skære rosiner, peanuts, kokosmel og mangochutney fra og samtidig halvere mængden af ananas. Så kommer kalorieindholdet ned på 108 kcal. per person.
3 lækre karryretter der kan bruges til ristaffel
Disse 3 karryretter er super gode at bruge som udgangspunkt for ristaffel, så f.eks. en omgang boller i karry eller kylling i karry får et spændende luksus twist.
Sunde boller i karryNem kylling i karry med risVegetarisk karryret