Libanesisk tomatsalat med mynte
Simpel, men dejligt frisk tomatsalat med et libanesisk præg i form af mynte og citron, som passer fortrinligt sammen med agurken og tomaterne.
Ingredienser
til 2 personer- 200 g tomater
- 1⁄2 løg
- 1⁄3 agurk
- 10 blade mynte
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 2 spsk olivenolie
- salt
- peber
Skyl tomaterne og skær dem i mundrette stykker. Fjern evt. kernerne.
Pil løget og snit fint.
Skyl agurken og flæk den på langs. Skrab evt. kernerne ud med en teske, og skær agurken i tynde skiver.
Skyl myntebladene og skær dem i tynde strimler.
Pres eller hak hvidløg fint, og rør det sammen med citronsaft og olie. Smag dressingen til med salt og peber, og bland den i tomatsalaten eller server den ved siden af.