Tomatsuppe med æg
Herlig tomatsuppe, der serveres med hårdkogte æg, som sørger for lidt ekstra fylde. Derudover er retten virkelig hurtig at lave, så den passer perfekt ind i en travl hverdag.
Ingredienser
til 5 personer- lidt olivenolie
- 2 rødløg (store)
- 3 fed hvidløg
- 1400 g tomatpassata
- 7 dl vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 tsk sukker
- evt. 1 spsk pesto
- salt
- chilipulver (kan undlades)
- 10 æg
- evt. frisk basilikum (til pynt)
Hæld lidt olivenolie op i en stor gryde. Hak rødløg fint, og svits dem i olivenolien ved middel varme. Pres hvidløg, og tilsæt det i gryden, når løgene er blanke.
Tilsæt tomatpassata, vand, bouillonterning og sukker. Lad suppen simre i ca. 15 minutter. Rør pestoen i, hvis du ønsker at bruge det. Smag til med salt og evt. lidt chilipulver.
Kog i mellemtiden æggene i ca. 10 minutter. Lad dem køle lidt af, pil dem, og del dem så i kvarte.
Servér tomatsuppen med de hårdkogte æg og evt. lidt pesto.
Tip:
Vil du have en helt glat tomatsuppe, kan du blende den med en stavblender inden servering.