Trifli dessert med fersken og hindbær
Ultra nem og lækker trifli med fersken, hindbær, vaniljecreme og knuste makroner, som tilsammen giver en fantastisk dessert, der på én gang er syrlig og sød, sprød og blød. Kort sagt en ultimativ sammensætning, der ikke er til at modstå.
Ingredienser
til 4 personer- 200 g creme fraiche 38%
- 2 dl piskefløde
- 1 1⁄2 spsk vaniljesukker
- 2 spsk flormelis
- 170 g hindbær
- 75 g makroner
- 3 ferskner (jeg brugte de flade paraguayos ferskner)
Sådan laver du trifli desserten
- Pisk creme fraiche, fløde, vaniljesukker og halvdelen af flormelisen sammen til en luftig skum.
- Mos den anden halvdel af flormelisen sammen med hindbærrene. Gem evt. et par hele hindbær til pynt.
- Knus makronerne.
- Skær fersknerne i små mundrette tern.
- Kom lidt af de moste hindbær i de glas, triflierne skal serveres i. Drys lidt makroner over, og fordel dernæst vaniljecreme og ferskenstykker ovenpå. Fortsæt således med flere lag, indtil der ikke er mere tilbage.
- Sæt evt. de lækre triflier på køl et par timer inden servering, så desserterne bliver dejligt kolde.
Se også:
Jordbærtrifli