Tunmousse uden husblas
Verdens bedste tunmousse uden husblas og smør. Den har den helt rigtige konsistens og holder formen, og så er den virkelig nem at lave.
Ingredienser
til 6 personer- 3 ds tun i vand
- 300 g flødeost naturel
- 2 dl fløde
- 1 løg
- 3 spsk citronsaft
- salt
- peber
Forslag til pynt
- citron
- friske krydderurter (f.eks. dild, purløg eller persille)
Sådan laver du tunmousse uden husblas
Pisk fløden til flødeskum i en skål. Riv løget på et rivejern eller hak det meget fint.
Pres tunen fri for væde. Kom tunen i en anden skål og findel den med el-piskeren (kan også gøres i en food processor, men jeg synes det er nemmest at bruge el-piskeren).
Kom flødeost, revet løg og citronsaft i skålen med tun og pisk det hurtigt sammen (hvis man pisker for længe, kan det blive flydende, så det skal kun lige blandes sammen). Krydr med salt og peber.
Vend flødeskummen i tunblandingen og smag til med salt og peber.
Kom tunmoussen i en skål og sæt den i køleskabet i minimum 2 timer (den kan også sagtens laves dagen før den skal bruges). Den kan også portionsanrettes i glas.
Pynt f.eks. med citronbåde og friske krydderurter ved servering.
Jeg kan også anbefale at servere den her dressing til:God dressing til tunmousse
Fakta om opskriften
Måltid: Forret, frokost eller buffet
Oprindelse: Det danske køkken
Sværhedsgrad: Meget nem
Næringsindhold for tunmoussen
pr. 100 gram | pr. person | total | |
---|---|---|---|
Kalorier | 189 kcal | 322 kcal | 1934 kcal |
Kulhydrat | 3 g | 6 g | 33 g |
Protein | 9 g | 16 g | 95 g |
Fedt | 15 g | 26 g | 157 g |
Næringsberegningen tager udgangspunkt i at der bruges tun i vand.