Tynde pandekager
Rigtig god opskrift på pandekager, hvor du får mine tricks til at få dem super tynde.
Ingredienser
til 14 stk- 4 æg
- 150 g hvedemel
- 60 g sukker
- evt. 2 tsk vaniljesukker
- 4 dl mælk
- smør eller olie til stegning
Sådan laver du tynde pandekager
- Slå æggene ud i en skål, og tilsæt mel, sukker og evt. vaniljesukker.
- Tilsæt halvdelen af mælken, og pisk det til en klumpfri dej.
- Pisk den sidste halvdel mælk i, og lad dejen hvile på køl i 15-20 minutter.
- Varm en pande op ved middelhøj varme.
- Steg nu pandekagerne i smør eller olie. Hæld dej på, så panden er lige akkurat dækket i et tyndt lag dej. Ryst gerne panden, samtidig med du vipper den for at fordele dejen - så får du et tyndere lag.
- Lad pandekagen blive lidt brun i kanten, inden du forsigtigt vender den og steger den færdig på den anden side. Fortsæt med den resterende mængde dej.
Se også:
Sunde tynde pandekager med havregrynGlutenfri pandekager
Ofte stillede spørgsmål til opskriften
Jeg har svaret på nogle af de mest almindelige spørgsmål til pandekageopskriften herunder:
Hvorfor skal pandekagedejen hvile?
Hviletiden gør, at dejen sætter sig, så pandekagerne nemmere hænger sammen under stegningen. Det muliggør at få helt tynde pandekager.
Kan dejen gemmes til dagen efter?
Ja, dejen holder sig fint til dagen efter, så længe den opbevares på køl.
Hvor lang tid kan pandekager holde sig i køleskabet?
Pandekagerne kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet.
Kan de laves uden æg?
Når man skal lave helt tynde pandekager, er det æggene, der holder sammen på dejen, og derfor er det ikke en god idé at lave dem uden æg. Du kan i stedet tage et kig på disse veganske pandekager, der er lavet uden æg.
Hvad er forskellen på almindelige danske pandekager og crepes?
Der er ikke den store forskel på danske pandekager og de franske crepes - begge dele er helt tynde dessert pandekager.
Skal der ikke øl i?
Det er ikke nødvendigt at komme øl i denne pandekagedej, men hvis du gerne vil lave tynde pandekager, der også er ekstra sprøde, kan du bruge øl i dejen - se evt. denne opskrift på sprøde pandekager eller denne på verdens bedste pandekager.
Fakta om opskriften
Måltid: Dessert
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Tid til at lave dejen: 5 min.
Hviletid: 15-20 min.
Stegetid: 20 min.
Samlet tidsforbrug: 40 min.
Næringsindhold for pandekagerne
pr. pandekage | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 119 kcal | 1672 kcal |
Kulhydrat | 14 g | 192 g |
Protein | 4 g | 60 g |
Fedt | 5 g | 72 g |