Tzatziki med basilikum
Hurtig opskrift på skøn tzatziki med basilikum, som passer rigtig godt sammen med den græske yoghurt og agurken.
Ingredienser
til 4 personer- 1 agurk
- 3 dl græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg
- 1 bdt basilikum
- salt
- peber
- evt. 1 spsk olivenolie
Skyl agurken og riv den på den grove side af rivejernet. Pres væden ud af den revne agurk med hænderne, og bland det sammen med græsk yoghurt i en skål.
Pres hvidløget i.
Skyl basilikum og hak det groft. Rør det i tzatzikien.
Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt olivenolie.
- Publiceret d.
- 16.09.14.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Græsk mad ›
- Tzatziki