Varmrøget laksesuppe
Varmrøget laks er lidt specielt i en suppe, men det kan også erstattes af alm. røget laks eller måske endda fersk laks. Så skal du bare huske at fisken skal have været frosset ned, for at undgå farlige bakterier.
Ingredienser
til 2 personer- 1 spsk smør
- 2 løg
- 4 dl fiskefond
- 2 1⁄2 dl madlavningsfløde (eller mælk - eller en blanding)
- salt
- hvid peber
- 120 g varmrøget laks
Tilbehør
- dild
- syltede rødløg
Hak løgene fint og svits dem i smørret i en gryde. Tilsæt fiskefond og bring suppen i kog.
Tilsæt madlavningsfløde/mælk under omrøring. Lad suppen koge ind til ønsket konsistens. Smag til med salt og (hvidt) peber.
Fjern eventuelt skind fra den varmrøgede laks og skrab fedtlaget under skindet af. Bræk laksen i mundrette stykker og kom dem i en serveringsskål.
Servér den varme suppe med laksestykker, syltede rødløg og dild.