Vindruesaft
Sådan laver du hjemmelavet vindruesaft med den dejligste smag af sommer.
Ingredienser
til 1 portion- 1 kg vindruer
- 2 dl vand
- 150 g sukker
- 2 spsk citronsaft eller citronsyre (se hvor meget citronsyre her)
- evt. atamon
Sådan laver du hjemmelavet vindruesaft
- Pluk vindruerne af klaserne. Skyl druerne godt, og kom dem op i en gryde.
- Tilsæt vand, sukker og citronsaft, og bring blandingen i kog.
- Lad det koge ca. 15 minutter. Mos herefter druerne godt med bagsiden af en grydeske.
- Hæld saften igennem en sigte, så vindruerne bliver sorteret fra (smid endelig ikke vindruerne ud - se her hvad du kan bruge dem til).
- Hæld herefter vindruesaften på skoldede glas (evt. skyllet med atamon, hvis du vil have en ekstra lang holdbarhed).
Blandingsforhold til saftevand
Når du vil lave saftevand er blandingsforholdet 1 del saft til 1 del vand.
Se også:
Jordbær-rabarbersaft
Hvis du vil bruge citronsyre i stedet for citron
Vil du bruge citronsyre i saften, skal du bruge 1 tsk til en portion lavet på 1 kg vindruer. At bruge citronsyre i stedet for frisk citron har den fordel, at holdbarheden forlænges en smule.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:
Er vindruesaft sundt?
Man kan ikke klassificere saften som sund, da den indeholder en ret stor mængde sukker af både den raffinerede slags samt frugtsukker.
Kan det fryses?
Ja, saften kan sagtens fryses ned. Du kan enten fryse den ned i fryseposer eller i isterningebakker, så det er nemt at tage en lille portion saft op ad gangen.
Hvilke druer er bedst at bruge?
Du kan både bruge røde, blå og grønne vindruer til saften. Sukkerindholdet i druerne kan dog variere, så smag evt. til med ekstra sukker, hvis du bruger nogle meget syrlige vindruer.
Kan man lave drinks med vindruesaft?
Ja, det er rigtig lækkert at bruge vindruesaften til drinks - helst med lyse alkoholtyper, så man rigtig kan smage vindruerne. Brug f.eks. vindruesaften i stedet for hyldeblomstsaften i den her velkomstdrink med gin eller i stedet for rabarbersaften i den her friske drink med rabarber og vodka
Hvad kan jeg bruge vindruerne til?
Du må endelig ikke smide de frasigtede vindruer ud. De sukkersyltede druer er nemlig virkelig lækre at bruge i en trifli eller som topping på f.eks. yoghurt, skyr eller vaniljeis. Skal du ikke bruge dem til noget med det samme, kan du fint gemme dem i fryseren.
Fakta om opskriften
Måltid: Drik
Oprindelse: Det danske køkken
Holdbarhed: Ca. 14 dage uden brug af atamon (opbevaret på skoldede glas i køleskabet). Hvis man bruger atamon, er holdbarheden markant længere.
Tidsforbrug:
Forberedelsestid:
Kogetid:
Samlet tidsforbrug: