Mexicanske retter
Mexicanske retter er farverige og stærke. De er kendte for lækker smag og festlig sammensætning. Mexicansk mad er blevet populær verden over, selvom vi i den vestlige verden sandsynligvis spiser lidt mindre krydrede versioner.
Traditionelle mexicanske retter
Traditionel mexicansk mad er meget farverig og krydret. Man kan se lighedstegn mellem mexicansk mad og spansk mad, da mexicanerne, i tidlige tider, søgte inspiration fra spanske nybyggere. Den mest kendte mexicanske mad er nok tortillaen, fyldt med forskelligt kød, krydderier og ost. Der findes dog mere fremmede mexicanske retter, såsom klapperslange, abekød og forskellige krybdyr. Disse retter har ikke fået stor popularitet i den vestlige verden, men det har tortillaen, guacamole og flere lækre mexicanske retter. Et sjovt faktum er, at chokolade er bedre kendt som en drik i Mexico, fremfor slik som herhjemme. Mexicanerne betragter ikke den mad, vi i Europa kender som mexicansk fra forskellige fastfood-kæder, som mexicansk, og der bliver skelnet skarpt mellem originale mexicanske retter og de vestliggjorte.
I Mexico er spisning en fælles begivenhed, hvor folk kommer sammen og hygger sig, og de tager ikke en hurtig bid mad for sig selv, men tager sig tid til at spise og nyde den. De, der spiser for sig selv, bliver betragtet som ensomme og måske lidt anderledes.
Mexicansk fest
Hvis du holder en mexicansk aften derhjemme, kan du virkelig komme til at nyde lækker mad i hyggelig stemning. Du kan putte stemningsfuld mexicansk musik på, og servere Nachos til forret. Nachos er tortillachips, i salsasauce, dækket med ost. Nachos blev opfundet af Ignacio ”Nachos” Anaya i 1943, fordi han ikke havde andet i køkkenet. Han tog nogle tortillaer, skar dem i trekanter, og friturestegte dem, og dækkede dem med ost. Derved blev en ny ret opfundet, som nu findes i utallige variationer. Efter en lækker servering med Nachos, kan du servere Majspandekager med kødfyld til hovedret. Retten kan serveres med lidt guacamole og hjemmelavet salsa til. Så kan du slutte af med mexicansk kaffe, hvilket er en blanding af en centiliter tequila, en centiliter kahlua, stærk kaffe og lyst puddersukker blandet sammen, hvorefter der skal røres rundt i koppen med en kanelstang og sluttelig pyntes der med flødeskum. Mexicansk kaffe kan sammenlignes lidt med Irish coffee. Man kan selvfølgelig nyde en kold mexicansk øl til maden, men husk at proppe en limebåd i flasken.
Se flere spændende mexicanske retter i vores kategori med mexicansk mad.