Mexicansk Salsa a la Chicago
Salsa som den laves af mexicanerne i Chicago; med farverige bidder af peberfrugt, friske forårsløg og en fin sammensætning af stærke og sure smage. Den kan holde sig flere dage på køl. Smagen er sågar mere intens dagen derpå.
Ingredienser
til 4 personer- 1 ds flåede tomater
- 1 ds tomatpuré
- salt
- peber
- hvidløg
- 4 1⁄2 tomater (store)
- 1 bdt forårsløg
- 1 grøn peberfrugt
- 1 rød peberfrugt
- 1 rødløg
- chili (efter smag)
- 1 bdt frisk koriander (blade)
- saften af 2 1⁄2 limefrugter
- 1 1⁄2 spsk eddike
Hæld de flåede tomater, tomatpuréen og hvidløget i en gryde. Lad det koge i 5-10 min. Lad det hvile, så det mister noget af varmen.
Blend det til en jævn masse og krydr med salt og peber efter smag.
Rens tomater, forårsløg og peberfrugt og skær det i små tern. Pil og hak rødløg. Snit chili og korianderblade i små bidder. Tag nogle af bladene fra til senere at dekorere med.
Miks de klargjorte grøntsager med tomatmassen og kom eddike og lime i efter smag.
Stil den mexicanske salsa i køleskabet og lad den hvile i minimum et par timer inden den serveres, så syren bløder tomaterne op. Smag den gerne til en gang mere inden den serveres. Drys med korianderblade.