Cremet pastasalat
Nem og lækker opskrift på cremet pastasalat med masser af grønt og en dejlig dressing med creme fraiche. Kan spises til alt fra kylling, skinke og oksekød til tun, laks og rejer.
Ingredienser
- 200 g pasta (kogt)
- 2 gulerødder
- 1⁄3 agurk
- 2 tomater
- 100 g majs (frosne)
- 1⁄2 rød peberfrugt
- 1⁄3 hoved icebergsalat
- 1⁄2 løg
- 200 g creme fraiche 18%
- 1 fed hvidløg
- salt
- peber
- oregano
Kog pastaen efter pakkens forskrift. Lige før den er færdig tilsættes de frosne majs, så de tør. Hæld derefter koldt vand over, så det køler af. Lad det dryppe af.
Skær agurk, tomat og peberfrugt i tern. Hak løget fint. Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Skær salaten i strimler.
Pres eller riv hvidløget og bland det med creme fraiche. Smag dressingen til med salt, peber og oregano.
Bland pastasalaten sammen i en skål og servér.
Den kan f.eks. spises som tilbehør til kylling, oksekød eller grillmad. Den kan også laves til en måltidssalat ved at blande f.eks. tun eller skinketern i.