Kalkunpande
Strimler af mørt kalkunkød skønt stegt med gode grøntsager som aromatiske champignon, farverige peberfrugter og friske forårsløg. Krydderurter puster grønt liv i kalkunpanden og soja giver et appetitligt, asiatisk touch.
Ingredienser
til 2 personer- 350 g kalkunbryst
- 5 spsk olie
- 250 g champignoner
- 1 bdt forårsløg
- 1 rød peberfrugt
- 2 spsk sojasauce
- salt
- peber
- persille eller brøndkarse
Tilbehør
- ris eller pasta
- creme fraiche dressing
Skær kalkunkødet i strimler og svits det i olien.
Skær champignonerne og forårsløgene i skiver. Skær Peberfrugten i tern. Kom grøntsagerne på panden. Hæld soja over og krydr med salt og peber.
Drys hakket persille eller klippet brøndkarse over ved servering. Servér med creme fraiche dressing samt ris eller pasta.