Varme ostebrød med røget kalkunbryst
Gør lidt ekstra ud af din sandwich og lav denne varme version med kalkunbryst og cremet, smeltet ost. Sandwichbrød behøver bestemt ikke være kedeligt. Ikke når det som her piftes op med smag fra sennep og et friskt drys purløg.
Ingredienser
til 2 personer- 8 skiver sandwichbrød
- 25 g smør
- 4 tsk dijonsennep
- 4 tsk purløg (friskklippet)
- 4 skiver kalkunbrystpålæg (kogt og evt. røget)
- 100 g danbo ost i skiver
Den ene side af skiverne smøres med smør. På den anden side smøres sennep. Purløg, kalkunbryst og ost kommes på halvdelen af skiverne. De andre skiver kommes ovenpå med smørsiden op.
Brødene kan tilberedes enten i en sandwichrister, på en pande (uden fedtstof) ved moderat varme i omkring 3 min. på begge sider eller i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min.