Engelsk bøf
Det er vigtigt at bruge godt kød til engelsk bøf, for det skal nemlig ikke steges ret længe. Det krydres simpelt med salt og peber og får naturligvis selskab af de obligatoriske løgringe. Kan også laves på grill.
Ingredienser
til 4 personer- 10 skalotteløg
- 50 g smør
- ca. 1 1⁄2 dl bouillon
- 4 bøffer af oksefilet eller mørbrad à ca. 200 gram
- ca. 1 tsk olie
- salt
- friskkværnet peber
- evt. Maizena jævning
Fjern skrællen fra løgene og snit dem i fine ringe. Smelt halvdelen af smørret på en pande og steg løgene heri til de tager farve.
Tag løgene af blusset og dæk dem over med f.eks. stanniol, så de ikke mister varmen. Brug halvdelen af bouillonen til at koge panden af og øs det derpå i en gryde. Aftør panden med lidt køkkenrulle.
Slå bøfferne flade med hånden eller en kødhammer, så de bliver ens i tykkelsen. Opvarm olien på panden, så den er brændende varm, når bøfferne lægges på. Steg bøfferne ved høj temperatur, så de tager farve og porrerne i kødet lukkes til. De skal kun have omtrent 30 sek. på hver side.
Fjern bøfferne fra varmen. Smelt det resterende smør på panden og læg bøfferne tilbage herpå. Krydr med salt og peber. Lad bøfferne få omtrent 1-2 min. på hver side, alt efter tykkelse. Sørg for at vende dem nogle gange imens.
De engelske bøffer skal bibeholde en lyserød kulør indeni.
Tag bøfferne af panden, og lade dem trække lidt inden servering. Kog panden af med den anden halvdel af bouillonen. Hæld det derefter i kasserollen. Kog saucen lidt ind og jævn den evt. med lidt maizena.