Kødboller
Nu er det nat, en vidunderlig nat. Spis som Lady og Vagabonden kødboller en hyggelig aften i godt selskab. Disse rummer et let krydret anstrøg fra persille og basilikum, perfekt til tomatsaucen og har samtidig en tilpas blød konsistens.
Ingredienser
til 4 personerKødbollerne
- 1 tsk salt
- 1 dl parmesanost
- 400 g hakket oksekød (ikke for fedt)
- 2 stykker hvidt brød (i meget små stykker)
- 1 dl persille
- 4 spsk mælk
- lidt peber
- 1 æg (pisket sammen)
- 2 tsk basilikum
Sauce med tomat
- 1 dl parmesanost
- 1 spsk olie
- 1 dl bouillon
- 1 tsk timian
- 4 spsk løg
- 1 ds hakkede tomater
- 1 1⁄2 tsk basilikum
- 1⁄4 tsk cayennepeber
- 2 fed hvidløg
Sådan laver du saucen med tomat: Hak løg og pres hvidløg. Tag en gryde, kom fedtstoffet i og herefter løg. Lad det simre i nogle få minutter. Tilsæt så de hakkede tomater, ost, bouillon, cayennepeber, timian, hvidløg og basilikum. Skru op for varmen og kom et låg over.
Sådan laver du kødbollerne: Tag en skål og kom mælk og brødstykkerne i. Kom oksekød og æg op i en anden skål og bland det sammen. Når det er blandet godt sammen, kommer du det fra den første skål over i den anden og blander det sammen. Hak persille. Kom herefter de sidste ting i og bland det hele sammen.
Lav passende boller ud af blandingen og tilsæt dem til saucen med tomat. Lad det simre i omkring et kvarter eller til kødbollerne er gennemstegte.